Regler for avlere og dommere
Den
originale Haflinger stambogsføres i en lukket stambog.
Haflingeren
er opdelt i 7 blodlinier, og alle kårede avlshingste skal på fædrene såvel
som mødrene side kunne føres direkte tilbage til hingsten "249
Folie" f. 1874.
Grundlægger
af:
efter 249 Folie:
| A-linien: | 999 Anselmo 1926 A: | 6. gen. |
| B-linien: | Bolzano 1915 I: | 5. gen. |
| M-linien: | Massimo 1927 I: | 7. gen. |
| N-linien: | Nibbio (Niggl 2) 1920 I: | 6. gen. |
| S-linien: | Stelvio 1923 I: | 6. gen. |
| St-linien: | 1074 Student 1927 A: | 6. gen. |
| W-linien: | 401 liz. Willi 1921 A: | 5. gen. |
AFSTAMNING:
Efter hingsten 249
Folie (f. 1874) tillades ikke indkrydsning med en hest af anden race, hverken på
hoppe- eller hingstesiden. Denne regel er gældende i Haflinger
Pferdezuchtverband Tirol og dermed også i Dansk Tyroler-Haflingeravl af
1986, der kun tillader 100 % renavl og minimum 6 generationers renavl..
I
Verdens-Haflinger-Foreningen er mindstekravet 5 generationers renavl, hvilket
betyder, at der maksimalt tillades 1,56 % araberblod.
Haflingeren
avles som en fritidshest. Derfor ønskes der især egenskaber for ridning og kørsel
på fritidsplan.
EKSTERIEUR:
1.
TYPE:
Der
ønskes en harmonisk legemsbygning, som er egnet for en universelt anvendelig
fritidshest. Der ønskes et billede af en elegant og harmonisk hest.
Hertil hører
et tørt og udtryksfuldt hoved med store øjne, en velformet hals, et passende
langt og elastisk midtstykke. Et godt, ikke for hældende og ikke for kort
kryds. En plastisk muskelmasse samt korrekte klare lemmer med gode led.
Avlshingste og -hopper skal ydermere udvise tydeligt kønspræg, henholdsvis maskulint
og feminint
udtryk.
Der ønskes
fuksfarver fra lys fuks til kulfuks med hvid eller lys man og hale.
Farve-urenheder i grundfarven som stikkelhår eller mørke/brune pletter
(såkaldt "Edelflecken") er
uønskede og bedømmes negativt lige til udelukkelse. Aftegn i hovedet ønskes,
men er ikke nogen betingelse, For meget aftegn i hovedet ønskes derimod ikke og
kan føre til udelukkelse (f. eks. koblis eller hjelm).
Aftegn på
benene er uønskede. Med én aftegning op til en halv pibe bliver det dog ikke
negativt bedømt. Ved to benaftegn fratrækkes ét point, ved tre benaftegn
fratrækkes to point. Fire benaftegn betyder udelukkelse. Benaftegn, som når op
over haseleddet, betyder ligeledes udelukkelse.
Et stangmål på
136 cm til 150 cm er et krav i Verdens-Haflinger-Foreningen. I Haflinger
Pferdezuchtverband Tirol og Dansk Tyroler-Haflingeravl af 1986 gælder
et mindstemål på 140 cm for hopper og 142 cm for hingste. Opnås dette ikke, fører
det til udelukkelse. Det øverste mål kan overskrides ved en passende god
eksterieur-bedømmelse.
Det gælder i særdeleshed
om, at hesten har en fremragende karakter og et harmonisk temperament.
2. HOVEDET:
Hovedet skal være
ædelt og tørt og i størrelse passe harmonisk til hesten.
Det skal have
store, fremadrettede øjne og brede næsebor. Hovedet skal ligeledes fremvise
passende frihed i nakken og en korrekt stilling af ørerne.
3. HALSEN:
Halsen skal være
tilstrækkelig lang og tilspidse sig hen imod hovedet. Der må hverken være
underhals eller svanehals, den må ikke være for bred og skal fremvise god
ganaschefrihed såvel som råde over megen bevægelsesfrihed i nakken.
4.
FORPARTEN:
Der ønskes en
markant manke, som strækker sig langt ind i ryggen, en stor, skråtliggende
skulder og tilstrækkelig brystdybde.
5. MIDTSTYKKE:
Ryggen skal være
middellang med gode muskler og i bevægelsen forene både sving, trækkraft og
ligevægt.
6. BAGPARTEN:
For bagparten gælder
det at vise et langt, let bøjet, ikke for stærkt hældende og ikke for spaltet
kryds med en kraftig muskelmasse. Halen må ikke være for dybt ansat. Alt i alt
gælder en harmonisk opdeling af kroppen i for-, midt- og bagpart.
7. FORLEMMER:
Fundamentet skal
i særdeleshed overbevise gennem klart udformede led og gennem et bredt og fladt
knæ. Man ønsker set forfra og bagfra en lige stilling af forlemmerne, samtidig
med et set fra siden ligestillet forben med til enhver tid lige tåakse med ca.
45-50 gr. vinkel til jorden. Koderne skal være lange og godt udviklede. Hovene
skal være runde, klare og hårde. Proportionen: underarm til knæ og videre til
hov skal udgøre ca. 50%.
8. BAGLEMMER:
For baglemmerne
gælder, hvad angår korrekthed i stillingen, det samme som for forlemmerne, men
her ønsker man tillige et korrekt, godt og klart udformet, kraftigt haseled med
gode overgange og en vinkel for bagbenet på ca. 150 grader.
9. KORREKTHED I GANG:
Gangen skal være
så korrekt, elastisk, taktfast og uden fejl som muligt.
10. BEVÆGELSE:
Hesten
skal råde over en så fremadgribende gang som muligt uden alt for flade
gangarter. Høj knæaktion er uønsket.
For avlshingste gælder desuden krav om frugtbarhed på mindst 75%, og for hingstens mor, mormor og mormors mor kåringsklasse minimum IIb+, mindste stangmål på 140 cm.
Navngivning:
Hingsteføl
skal altid navngives begyndende med første bogstav/er i faders navn, hvilket
samtidig angiver blodlinie. Blodlinierne er A - B - M - N - S - St og W.
Hoppeføl
skal - på samme måde - følge moderens forbogstav. Således kan også
hoppefamilierne føres tilbage til første stambogsføring. Der findes dog flere
hoppefamilier med samme begyndelsesbogstav.
Størrelse
for optagelse i stambog:
HOPPER:
minimum 140 cm på stang ved kåring som 3-årig. Idealmålet er 140-150 cm.
HINGSTE:
minimum 142 cm på stang ved kåring som 3-årig. Idealmålet er 142-150 cm.
FØL:
Alle
fødte føl skal anmeldes til stambogskontoret senest den 1. september i
fødselsåret.
I modsat fald opkræver D.T.H. et ekstra gebyr.
1-ÅRS
PLAGE:
Som
1-årig fremstílles plagen for kontrol af eksteriør, hovpleje og foderstand.
Er kravene opfyldt, skal føllet brændesmærkes, og på hoppeføl udstedes et
hestepas. Hingsteplage fremstilles for bedømmelse: Bevaringsværdige / ikke
bevaringsværdige som hingsteemne, og der udstedes brugspas efter gældende
EU-regler. Hvis hingsten opnår kåring til avl som 3-årig ombyttes dette
brugspas med hestepas som for hopper.
Ikke-bevaringsværdige
hingsteføl kan få udstedt hestepas som for hopper, når der foreligger en
kastrationsattest. En fremstilling af 1-årige er desuden en bedømmelse af forældredyrenes
avlsværdi / gennemslagskraft. Hvis fremstilling af en 1-års plag udskydes, til
plagen er 2 år, udløser det et ekstra gebyr.
HOPPER:
1.
Hopper stilles til kåring som 3-årige, og opfylder hoppen kåringskrav og
avlsmål, optages den i stambogen. Ingen ukåret hoppe må bedækkes!
2. Udsættes kåringen, til hoppen er 4 år eller ældre, vil der blive opkrævet
ekstra gebyr for fremstillingen. Aldersgrænsen gælder ikke hopper, der kommer
fra andre avlsforbund.
3.
Hvis hoppen ikke har været fremstillet som 1-årig eller 2-årig, udløser
det et ekstra gebyr. Dette gælder ikke hopper, der kommer fra andre avlsforbund.
4. Hoppen skal være renavlet. I tvivlstilfælde foretages kontrol i
moderlandet for ejerens regning.
7. Hoppen fremvises ved hånd på trekantbane. I skridt og trav bedømmes
hoppens gangkorrekthed.
8. Hoppen kåres, hvis den opnår minimum 69 point, og der ikke foreligger
delkarakterer under 6.
HINGSTE:
1.
Hingsten skal
i lige linie kunne
føres tilbage til
stamhingsten "249 Folie" f. 1874 og må på intet tidspunkt i moder- såvel som faderlinie være
krydset med fremmedblod.
2. Hingstens moderlinie kontrolleres 6 generationer tilbage for:
renavl, frugtbarhed, temperament, hvid hale og man, størrelser og kåringsklasser.
3. Ingen avlshingst såvel som hingstemoderen må have koblis eller hjelm
eller mere end 2 hvide sokker.
4. Hvis ovenstående kontrol er gennemført med positivt resultat,
fremstilles hingstekandidaten i det år, den fylder 3.
5. Udsættes kåringen, til hingsten er 4 år eller ældre, vil der blive
opkrævet ekstra gebyr for fremstillingen. Aldersgrænse gælder ikke hingste, der kommer
fra andre avlsforbund.
6. Hingsten måles på plan, fast bund. Der tages stangmål, båndmål,
gjordmål og pibemål. Mindstemål: 142 cm på stang.
7. Type: Der lægges stor vægt på hingstepræg - forpart udpræget maskulin. Forlemmers knogler kortere og kraftigere end hos hoppen.
8. Hingsten fremvises ved hånd på trekantbane. I skridt og trav bedømmes
hingstens gangkorrekthed. Hingsten vises desuden løs i ridehal.
9. Hingsten kåres, hvis den opnår minimum 75 point, og der ikke foreligger
delkarakterer under 6. Den kårede hingst brændemærkes med Edelweiss
på venstre lår, forudsat at den ikke i forvejen har brændemærke fra et
andet avlsforbund.
10. Ingen kåret hingst må bedække ukårede hopper eller
ikke-renavlede hopper uanset avlsforbund.
11. Enhver kåret hingst skal have foretaget blodtypebestemmelse eller
DNA-test. Det samme skal begge forældredyrene til enhver kåret hingst.
12. Enhver kåret hingst skal aflægge egnethedsprøve som vedtaget af Verdens- Haflinger-Foreningen i november 1999. Prøven aflægges i det år, hingsten fylder 4 år, for ældre hingste senest i året efter opnået kåring.
Alle udgifter i forbindelse med aflæggelse af egnethedsprøven afholdes
af hingsteejeren.
Egnethedsprøveprøve
aflagt i andet avlsforbund under Verdens-Haflinger-Foreningen godkendes af D.T.H.
Der
gives ingen dispensation fra ovennævnte regler!
Hvis
avlsledelsen i Tyrol forlanger det, fremstilles hingsten med 2 følårgange og
minimum 20 stk. afkom til bedømmelse af avlsværdi og gennemslagskraft.
Hingsten
kan afkåres, hvis avlen - med hensyntagen til hoppematerialet - afviger fra det
ønskede avlsmål.
For
både hopper og hingste betyder det udelukkelse, hvis hesten har medfødte
arvelige fejl eller misdannelser, f.eks.
Navlebrok
Manglende
nedsynkning af en eller begge testikler hos hingste (klaphingst/urhingst)
Kæbeanomalier
(eks. underbid)
VALLAKKER:
Der
kan udstedes hestepas på en vallak, hvis den har været fremstillet enten som
1-årig hingsteføl eller senere som vallak, når der foreligger
kastrationsattest, og hvis den opfylder kravene til kvalitet, d.v.s. minimum 69
point.
En
vallak kan ikke brændemærkes med Edelweiss.
Chip-mærkning:
Alle
heste mærkes med en chip første gang, de fremstilles på kåringspladsen. Chip
er obligatorisk for alle heste tilsluttet D.T.H.
Blodtypebestemmelse/DNA-profil
på avlsdyr og afkom:
1)
Ved inseminering:
Avlsledelsen
i Tyrol forlanger, at føl, hingst og hoppe skal blodtypebestemmes, eller
at der udføres DNA-profil. Dette skal ske for hingsteejers og hoppeejers egen
regning. Der udstedes ikke hestepas ved manglende blodtypebestemmelse eller
DNA-prøve.
Der
gives ikke dispensation fra denne regel.
2)
Ved manglende registrering:
Hvis
et føl ikke er anmeldt til stambogskontoret og heller ikke har været
fremstillet som 1-årig, men kommer til fremstilling som 2-årig eller kåring
som 3-årig eller ældre, forlanges der blodtypebestemmelse eller DNA-prøve på
den pågældende hest samt hingst og hoppe og for ejers egen regning. Der
udstedes ikke hestepas ved manglende blodtypebestemmelse eller DNA-prøve.
Kåringspoint
og Kåringsklasser:
| 85 point | = klasse Ib+ | |
| 83-84 - | = klasse Ib | |
| 81-82 - | = klasse Ib- |
|
| 79-80 - | = klasse IIa+ |
|
| 77-78 - | = klasse IIa |
|
| 75-76 - | = klasse IIa- |
|
| 73-74 - | = klasse IIb+ |
|
| 71-72 - | = klasse IIb |
|
| 69-70 - | = klasse IIb- |
Der
gives point fra 5 til 10
Talværdier:
efter
nedenstående skema:
| Type / størrelse................................ | 10 point : fremragende |
| Hoved.............................................. | 9 point : meget godt |
| Hals.................................................. | 8 point : godt |
| Forpart............................................. |
7 point :
tilfredsstillende |
| Midtstykke....................................... | 6 point : tilstrækkeligt |
| Bagpart............................................ | 5 point : utilstrækkeligt |
| Forlemmer....................................... |
|
| Baglemmer...................................... |
|
| Bevægelse/korrekthed...................... |
|
| Fremdrift......................................... |
BESTEMMELSER FOR INTERNATIONALE
OG SÅ VIDT MULIGT OGSÅ NATIONALE UDSTILLINGER:
1. ANTALLET AF DOMMERE:
2
dommere pr. gruppe. En øverste bedømmelseskomité overtager sammen med de
enkelte dommere oprangeringen ved flere grupper indenfor en aldersklasse og
udpeger ligeledes den samlede vinder.
Den øverste
bedømmelseskomité
er ensbetydende med en voldgiftsret.
Den i komitéen,
som står for kritikken af udstillingen, skal informeres om bedømmelserne af de
to dommere. Også
på nationale udstillinger skal mindst 25 % af bedømmelseskommissionen besættes
med internationale dommere fra Verdens-Haflinger-Foreningens dommerliste.
2. BEDØMMELSESSYSTEMET:
Bedømmelsen af
hestene på internationale udstillinger gennemføres efter 100-point systemet
som ovenfor.
3. UDSTILLINGSKLASSER:
Gennem dette
100-points system skal man opnå et ensartet resultat på internationale
udstillinger. Ligeledes skal der på internationale udstillinger anvendes
klasserne Ia, Ib, Ic og IIa. Målet skal imidlertid være kun at præsentere
heste i klasse I på store internationale udstillinger. Ia bør være heste over
80 point. En
nøje omregning af points til klasser kan dog først følge i løbet af 2 til 3
år efter yderligere erfaringer og et ensartet pointniveau.
4. PRÆMIER:
For fremtiden
skal på internationale udstillinger uddeles præmiesløjfer på følgende måde:
| 1. plads (klassevinder): | blå |
| 2. plads (klassereservevinder): | rød |
| 3. plads: | gul |
| 4. plads: | grøn |
| 5. til sidsteplads: (deltagersløjfe): | flerfarvet |
5. KLASSESTØRRELSE:
Hver klasse på
en international udstilling skal mindst omfatte 15 heste.
6. TREKANTBANEN:
På
internationale udstillinger mønstres på trekantbane, ved hvis ende
bedømmelseskommisionen
befinder sig. Langsiden - overfor dommerne - skal være mindst 25 meter lang. En
længde på 30 meter foretrækkes. Der skal vises i skridt på en lige linie i
midten af trekanten og i trav på trekanten, hvor der henholdsvis væk fra og
hen imod dommerne på de lige sider ønskes vist en samlet trav, hver gang med
stop for enden. På den lange side ønskes en forstærket (fri) trav.
7.
KUNSTIGEHJÆLPEMIDLER:
Der tillades ved
trekanten en fremviser og en fører af pisk pr. hest. Kunstige hjælpemidler
som f.eks. plastikposer, dåser med søm eller andre larmende hjælpemidler, som
vækker frygt, er ikke tilladt. Ved fremvisningen i ringen tillades heller ingen
fører af pisk, det vil sige, at kun fremviseren og hesten må befinde sig i
ringen.
Omstående
regler kan kun ændres i samråd med 'Haflinger Pferdezuchtverband Tirol'.
HAFLINGER EGNETHEDSTEST
- model for Verdens-Haflinger-Foreningen -
PRØVEMODEL - HAFLINGER
1.
Hopper: markprøve
-
1-dages test ved ejeren
-
Prøve ved en dommer fra det nationale ride-/køreforbund (80
%) og en
international Haflinger-dommer (20 %)
-
Opgave R1 i ridning (FEI-udgave)
-
Opgave F1 i kørsel (FEI-udgave)
-
Prøvning af karakter - forspænding, opsadling foran dommerne
-
Gentagelse af prøvningen er mulig indenfor et år
-
Prøvning i ridning og kørsel kan aflægges hver for sig, men indenfor samme år
-
Hestens mindstealder: 3 år
2.
Hingste: Test foregår på et af avlsforbundet godkendt sted
-
Ridning og kørsel til samme termin indenfor 2 dage
1. delprøvning
ridning og kørsel: ride- og køreprogram ved ejeren (eller en af ham/hende
udvalgt person). Bedømmelse af en dommer fra det nationale ride- og køreforbund
med FEI-anerkendelse (80%) og en international Haflinger dommer (20%). Andel af
samlet resultat: 40%
2. delprøvning
ridning og kørsel: test af fremmedrytter og fremmed kusk af
personer, der er uddannet og anerkendt af FEI. Andel af samlet resultat:
40%
3. delprøvning:
karakterprøvning - forspænding, opsadling foran dommerne, opførsel under
ride- og køreprøven. Andel af samlet resultat: 20%
-
Opgave R1 i ridning (FEI-udgave)
-
Opgave F1 i kørsel (FEI-udgave)
-
To-dages test med mulighed for gentagelse, hvis en af de to discipliner ikke
bestås. Dog skal hele prøven gentages. En tidsmæssig adskillelse af ridning
og kørsel er ikke tilladt
-
Mindstealder for hingstene: 3 år. I en overgangsperiode til et tidspunkt, hvor
flere hingste kan testes, er der ingen maksimumalder. Prøvningen anbefales dog
til en alder af maksimum 6 år.
OPGAVE R1 - DRESSUROPGAVE RIDNING
Varighed
ca. 5 minutter, 20 x 40 meter bane
| A | Indridning i middelskridt |
|
| X | Parade, hilsen; antrit i middelskridt |
|
| C | Højre volte |
|
| M | Arbejdstrav, letridning |
|
| A | Stor volte, en omgang til A i nedsidning |
|
| A | Letridning |
|
| K-M | Skråt igennem |
|
| C | Stor volte, en omgang til C i nedsidning |
|
| C | Anspring i arbejdsgalop, fortsæt på stor volte til C |
|
| Mellem M og C | arbejdstrav, letridning |
|
| H-F | Skråt igennem |
|
| Før F | nedsidning og anspring i arbejdsgalop, arbejdsgalop en omgang til F |
|
| Mellem F og A | arbejdstrav letridning |
|
| E | Nedsidning |
|
| C | Parade, fremadridning i middelskridt |
|
| M | Arbejdstrav |
|
| B | Højre om |
|
| E | Venstre om |
|
| A | Vend ad midten | |
| X | Parade, hilsen |
Banen
forlades ved A i skridt for løse tøjler
Et
lydighedsspring - ca. 30 cm
| 1. | A | Indkørsel i arbejdstrav (alm. trav) |
| X | Parade, hilsen | |
| 2. | XGCM | Arbejdstrav (alm. trav) |
| 3. | MXK | Fri trav |
| KAF | Samlet trav |
|
| 4. | FXH | Fri trav |
| HCM | Samlet trav |
|
| 5. | MXK | Skridt |
| 6. | KAF | Samlet trav |
| 7. | FXH | Skridt |
| 8. | HCMB | Arbejdstrav (alm. trav) |
| FAD |
||
| D | Volte til højre (20 m diameter) |
|
| 9. | fulgt af en volte til venstre (20 m diameter) |
|
| DX | Arbejdstrav |
|
| 10. | X | Parade - stilstand 10 sekunder |
| Ryk 3 m
(tilbagetrædning) |
||
| 11. | XG | Samlet trav |
| G | Parade, hilsen |
Udkørsel
i arbejdstrav (alm. trav)
HELHEDSINDTRYK
12.
Gang
13.
Afskub
14.
Lydighed og opførsel
15.
Kusk
16.
Præsentation
De
sagkyndige bedømmer punkterne efter de alment anerkendte regler i ride- og køre-sporten
efter følgende pointsystem:
| 10 = udmærket | 5 = utilstrækkeligt | |
| 9 = meget godt | 4 = mangelfuldt | |
| 8 = godt | 3 = temmelig dårligt | |
| 7 = temmelig godt |
2 = dårligt |
|
| 6 = tilfredsstillende | 1 = meget dårligt eller ikke udført |